Betingelser for online køb

Her kan du se hvilke betingelser der gælder når du køber din bil online som forbruger hos os.

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når der er tale om online salg. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din bil.

Såfremt du ønsker at fortryde købet, skal du inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives skriftligt på mail til salg@poulnielsen.dk

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af køretøjet uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Betaling og tilbagebetaling

Købet skal betales med VISA/Dankort eller bankoverførsel inden udlevering af bilen.

Hvis du fortryder dit køb, vil du få det beløb du har indbetalt tilbage fratrukket evt. værdiforringelse.

Vi dækker ikke eventuelle låneomkostninger, herunder omkostninger til tinglysning m.v.

Levering

Bilen kan leveres efter aftale på din hjemme adresse.

Nummerplade

Bilen bliver leveret med nummerplader på.

Returnering

Du skal sørge for, at bilen leveres tilbage til vores hoved adresse senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Udgifter og risiko i denne forbindelse skal du selv afholde.

Bilens stand, når du sender den retur

Du hæfter for forringelse af bilens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede hos vores bilforhandler, men du må ikke tage den i egentlig brug. Sker en værdiforringelse vil du ved fortrydelse af købet kun få en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Værdiforringelse

Kørte km afregnes efter formlen: 1 kr. pr. 100.000 kr. / ex. 2 kr. pr. km. i en bil til kr. 200.000. På biler, hvor Poul Nielsen Automobiler har indbetalt registreringsafgiften på bilen, tillægges 5% af bilens udbudspris til værdiforringelsen. Udgiften for nummerplader medregnes i værdiforringelsen. Skulle en skade forekomme, skal Poul Nielsen Automobiler modtage bilen med en forsikringsanmeldelse.

Bilen skal klargøres til samme stand, som ved levering. Ønsker du Poul Nielsen Automobiler ApS til at stå for dette afregnes kr. 2.495 inkl. moms.

Særligt vedrørende eftermonteret ekstraudstyr

Såfremt der tilkøbes nyt udstyr, som eftermonteres i forbindelse med handlen, betragtes det som en væsentlig værdiforringelse, da dette udstyr ikke kan leveres tilbage til Poul Nielsen Automobiler's leverandører.

Såfremt Poul Nielsen Automobiler ikke kan levere varerne tilbage til vores leverandører, vil værdiforringelsen beregnes som værende 25% af beløbet.

 

Hvis du fortryder købet, skal bilen leveres til: Poul Nielsen Automobiler ApS, Holsted Park 18, 4700 Næstved